Case study

nordmod logo hvid

Bæredygtig vækst af top- og bundlinje uden at kannibalisere B2B salg

Hvordan sikrer Nordmod sig vækst på deres webshop i et konkurrencepræget marked uden at kannibalisere deres salg gennem forhandlerne?

At skabe vækst som online tøjbutik er udfordrende i en branche, hvor aktører som Zalando og Boozt dominerer. For Nordmod, en familieejet dansk virksomhed, lå udfordringen i at styrke deres webshop uden at kannibalisere salget hos forhandlerne. Med dette mål startede samarbejdet mellem Nordmod og Plutonic i januar 2023. Vi har hjulpet dem med at navigere i modebranchens konkurrenceprægede landskab ved at udvikle målrettede Meta- og Google Ads-strategier.

Nordmod sælger moderigtigt kvalitetstøj til både mænd og kvinder gennem deres webshop, Nordmod.com, og fører stærke brands som BTFCPH, NOTYZ, NOTYZ HIM, ORCHID og NO.1 BY OX. Derudover leverer de til butikker landet over som en etableret wholesale-partner. Sammen har vi fokuseret på profitabel vækst og markedsandele, hvor Plutonic fungerer som eksekverende sparringspartner, der sikrer, at Nordmod både optimerer deres online tilstedeværelse i webshoppen og holder forhandlerne stærke i markedet, da markedsføringen smitter positivt af på væksten i butikkerne.

Nordmods webshop stod overfor flere udfordringer

  • Hård konkurrence i modebranchen: Nordmod opererer i en branche, hvor store spillere som Zalando og Boozt har betydelige marketingbudgetter, hvilket gør det svært for mindre aktører at skille sig ud og opnå synlighed.
  • Balance mellem webshop og wholesale: Udfordringen var at skabe vækst på egen webshop uden at risikere at tage salget fra deres forhandlere.
  • Manglende e-commerce ekspertise: Nordmod havde begrænset erfaring med at udnytte online marketing optimalt i modebranchen og manglede derfor den nødvendige strategiske vejledning til profitabel vækst.
  • Optimering af top- og bundlinje samtidig: Det var vigtigt at sikre, at væksten i omsætning fra marketing også blev reflekteret på bundlinjen for at skabe en bæredygtig vækststrategi.
  • Ønsket struktureret opfølgning: Nordmod havde behov for en sparringspartner, der kunne sikre løbende opfølgning og give dem indsigt i performance, så de aktivt kunne følge deres forretningsudvikling.

Det var vigtigt for Nordmod at finde et marketingbureau, der var i stand til at løfte opgaven og gøre virksomhedens vækstambitioner til virkelighed. Uden den rette ekspertise og vejledning inden for e-commerce, risikerede Nordmod webshop at blive ved med og levere røde tal på bundlinjen og til sidst blive udkonkurreret af markedets øvrige spillere.

Implementering: profitfokuseret vækststrategi

For at hjælpe Nordmods webshop med at vokse både top- og bundlinje har vi udviklet en skarp digital strategi med afsæt i målrettet kampagnearbejde og kontinuerlig optimering. Samarbejdet byggede på følgende nøgleområder:

  • Data-drevet annonceopsætning på Meta og Google Ads: Ved at analysere Nordmods kundedata og bruge detaljeret segmentering, skabte vi kampagner, der nåede de mest relevante målgrupper med skræddersyede budskaber. Dette sikrede høj engagement og en stigning i både trafik og konverteringer.
  • Performanceoptimering gennem A/B-test og POAS-fokus: Vi arbejdede systematisk med A/B-tests af annoncer og målrettede budskaber for at finde frem til de mest effektive strategier. Samtidig havde vi et skarpt fokus på POAS (Profit on Ad Spend) for at sikre, at hver annoncekrone gav maksimal værdi.
  • Løbende tilpasning af budget og strategi for at undgå kannibalisering: For at beskytte salget gennem forhandlere designede vi kampagnerne, så webshoppen voksede uden at konkurrere med wholesale-partnerne. Dette blev blandt andet gjort ved at justere budgetter og optimere kampagner løbende.
  • Månedlig rapportering og dialog: Vi etablerede et struktureret rapporteringsformat med månedlige møder, hvor vi sammen med Nordmod vurderede resultaterne, justerede strategien, og fastlagde næste skridt. Dette sikrede en gennemsigtig og fleksibel strategi, der kunne tilpasses markedets udvikling og Nordmods vækstmål.

Udbyttet: markant vækst på top- og bundlinje

I løbet af samarbejdet har Nordmod set en stor vækst i trafik, omsætning og profitabilitet. Gennem en strategisk tilgang til markedsføring har vi formået at skalere Nordmod’s omsætning fra måned til måned. Det betyder, at omsætningen nu har nået nye højder, og Nordmod er langt fra den situation, som de befandt sig i ved samarbejdets opstart. 

Ved sideløbende at have fokus på top- og bundlinje, har vi sørget for at indtjeningen er fulgt med i takt med, at virksomheden er vækstet. Det betyder, at Nordmod nu har mere likviditet, som kan geninvesteres i virksomheden og skabe yderligere vækst.

Udover den økonomiske vækst, har Plutonic skabt et rapporteringsformat med månedlige statusmøder og løbende dialog, så Nordmod hele tiden er opdateret på, hvordan det går med deres markedsføring og deres forretning som helhed.

Siden vi startede samarbejdet med Plutonic, er det kun gået én vej, og det er fremad! Plutonic har hjulpet os med at øge salg og trafik til hjemmesiden. Vi værdsætter den gode dialog vi har med vores team hos Plutonic.

Betina Mortensen

Marketing & Content, Nordmod

Resultaterne taler for sig selv:

  • +334 % vækst i månedlig bruttoomsætning (fra 2022 til 2024)
  • +116 % vækst i profit efter omkostninger til marketing (fra 2022 til 2024)
  • +188 % stigning i Google søgninger på deres brand (fra 2022 til 2024)

Ambitionerne er høje

Med den strategiske tilgang til Nordmods markedsføring online, har vi hjulpet virksomheden til at nå nye højder. Det betyder også, at Nordmod nu har mulighed for at drømme større og starte nye initiativer. Det næste skridt på rejsen for Nordmod er at træde ind på det svenske marked, hvor de allerede oplever en interesse for deres brand og produkter.

Vi glæder os til fortsat at være en del af rejsen.

Resultater af indsatser

+334 %

Stigning i bruttoomsætning

+116 %

Indtjening på bundlinjen

+78 %

Vækst i antal besøgende på shoppen

De er ærlige, kommer altid med gode idéer og input, og man kan mærke at de har god forståelse for vores forretning. Samtidig er de gode til at give indsigter, så vi hos Nordmod nemt selv kan følge med i udviklingen gennem statusmøder, rapporter og Reaktion

Betina Mortensen

Marketing & Content, Nordmod

Er din webshop
klar til vækst?

Lad os tage en uforpligtende samtale om dine vækstmuligheder
– og hvordan vi kan hjælpe dig med at nå dem.