Læs hvordan vi har vækstet Stresslæge.dk med SEO
Stress er efterhånden meget udbredt i Danmark, hvilket afspejles i, at ca. 430.000 danskere hver dag oplever alvorlige symptomer på stress. Den store stressepidemi betyder også, at der foretages mange søgninger på Google, som er relateret til stress.
Stresslæge.dk hjælper stressramte med at blive fri for stress én gang for alle med deres unikke AMSI ® forløb (aldrig mere stress igen). For Stresslæge.dk giver det derfor god mening at være repræsenteret på Googles søgeresultatside på søgeord relateret til stress.
I vores samarbejde med Stresslæge.dk, har vi haft en holistisk tilgang til SEO, eftersom der ikke havde været arbejdet med søgemaskineoptimering førhen. Der er mange forskellige faktorer, der gør sig gældende, når det kommer til SEO, men først og fremmest er det vigtigt at få grundstenene på plads.
Med vores unikke og datadrevne SEO-framework har vi kunnet løfte Stresslæge.dk’s organiske trafik med 116,04 % på blot få måneder.
Inden vi kortlægger en konkret SEO-strategi for vores kunder, udarbejder vi altid en dybdegående søgeordsanalyse, så vi sikrer os det bedst mulige output af vores indsats. Der findes mange forskellige søgeord relateret til stress, men for at fastlægge den bedst mulige SEO-strategi udvalgte vi vores fokusområder på baggrund af:
· Søgehensigt
· Konkurrence
· Søgevolumen
· Indtjeningsmuligheder
Med udgangspunkt i vores analyse udarbejdede vi efterfølgende en content strategi, så de enkelte landingssider kunne matche søgehensigten bag de enkelte søgeord.
Bag enhver succesfuld SEO-case befinder sig en hjemmeside, som har de mest fundamentale tekniske implementeringer på plads. Som noget af det første implementerede vi på Stresslæge.dk derfor:
· Schema.org (strukturering af data)
· XML Sitemap
· HTTPS / SSL kryptering
· WordPress SEO plugins
En af de vigtigste, men også sværeste discipliner inden for SEO er linkbuilding, da det afspejler din troværdighed i Googles øjemed. Når du får backlinks fra andre hjemmesider, så svarer det til, at andre siger go’ for din hjemmeside. Der er selvfølgelig mange andre underlæggende faktorer, som afgør, hvorvidt det enkeltstående link skal vurderes.
Med vores strukturerede tilgang til linkbuilding fik vi skabt troværdige og relevante links til Stresslæge.dk, som har været med til at skabe den enorme vækst i organisk trafik. Der er nemlig en stor sammenhæng mellem backlinks og dine placeringer på Google, som afspejles på fornem vis i nedenstående grafer.
“Hos Stresslæge.dk er vi yderst glade for samarbejdet med Plutonic Media, hvor de hjælper os med SEO, Google Ads og annoncering på sociale medier. Udover at være skarpe til at formidle viden i øjenhøjde, så har vi oplevet et stigende antal af henvendelser til vores stressbehandlingsforløb.
Jeg sætter stor pris på vores løbende dialog og sparring, så vi sikrer, at vi hele tiden har fingeren på pulsen. Derudover får jeg hver måned en gennemsigtig og meget udførlig rapport over vores igangværende aktiviteter.”
Trine Rønnov CEO – Stresslæge.dk