Gæsteindlæg: De vigtigste fordele ved feed optimering til Google Ads-kampagner

I dette gæsteindlæg fra DataFeedWatch kan du lære om de vigtigste fordele ved feed optimering til Google Ads-kampagner.

Hvad er det der skal til for at dine annoncer når den øverste position i en søgning, og for at du kan oprette effektive Google annoncer? Svaret er simpelt: det er en optimeret shopping kampagne og et fejlfrit produktfeed, der indeholder så mange oplysninger som muligt.

Dine feeds fungerer som grundlaget for dine kampagner og understøtter hele processen med at øge dit salg.

Hvad er et produktfeed?

Et produktfeed er en liste over alle produkter eller tjenester, du vil annoncere for. I kolonnerne placerer du attributter for hvert produkt, f.eks. titler, ID’er og priser. I rækkerne placerer du alle produkter eller tjenester, du sælger. Produktfeeds kaldes også datafeeds eller produktdatafeeds.

produktfeed feed optimering

Oftest oprettes datafeeds i et regnearksformat, f.eks. Microsoft Excel eller Google Sheets.

Google kræver, at et produktfeed, som annoncører uploader til Google Merchant Center, har et af de følgende formater:

.csv

.tsv

.xls

.xlsx

Med et sådant feed er du i stand til at annoncere ikke kun på Google, men også mange andre forskellige kanaler og sociale medier. Det skal bare være optimeret i henhold til kravene i den valgte kanal. For eksempel er Facebook eller Instagram annoncer også nemt at oprette med et optimeret produktfeed. Pludselig bliver online annoncering meget nemt.

Betydningen af produktfeeds for Google Shopping-annoncer

Hvis du er annoncør og tager online annoncering seriøst, skal du oprette et produktfeed.

Optimerede produktfeeds er en af de faktorer, der bidrager mest til succesen med dine Google Ads-kampagner. De er den eneste datakilde, du har til rådighed ved online annoncering og kernen til at understøtte din annonceeffektivitet.

Google er helt klart den største og mest populære shopping kanal i verden. Konkurrencen er meget stor, og derfor er rollen, som et solidt datafeed spiller, så vigtig i salgsprocessen. Gennem et veloptimeret produktfeed kan du få dine produkter og tjenester til at skille sig ud blandt alle de andre.

Hver kanal har sine egne feedrelaterede krav, og det kan nogle gange være forvirrende i starten. Google Ads har 7 attributter, som et produktfeed skal indeholde for hvert enkelt produkt, der er angivet. De er:

7 attributter google ads

ID – produkts unikke id

Titel – navnet på dit produkt

Beskrivelse – detaljer om dit produkt

Link – går til din landingsside

Billedlink – URL-adresse til hovedproduktbilledet

Tilgængelighed – på lager eller udsolgt

Pris – inkluderer valutaen og skal være den samme som på din landingsside

Feed problemer, der kan opstå i Google Merchant Center

Det kan tage noget tid at få dine annoncer godkendt af Google. Der er tre feedrelaterede problemer, du kan se i Merchant Center på Diagnostik-siden. Du kan undgå dem, hvis du bruger et perfekt optimeret produktfeed.

Fejl og afvisninger

Et rødt ikon vil vises ved siden disse problemer. Fejl kræver din hastende opmærksomhed og kan betragtes som kritiske. Prioriter dem og fiks dem hurtigst muligt. Normalt har du en tidsramme for, hvornår de skal fikses.

Advarsler

Et gult ikon vil vises ved siden af disse problemer. Advarsler oplyser om problemer i dit feed, der kan muligvis føre til fejl.

Meddelelser

Meddelelser er blot forslag til handlinger, du kan tage for at forbedre dit feed. Hvis du bemærker nogle fejl i Google Merchant Center, bør du prøve at fikse dem så hurtigt som muligt, så dine annoncer fortsat kan blive vist og fungere godt

De vigtigste områder af et produktfeed

Der er nogle dele af dit produktfeed, som du skal være særlig opmærksom på, fordi de kan være afgørende for succesen med din kampagne. Hvis de ikke er optimeret, kan dine Google annoncer blive vist til de forkerte målgrupper eller simpelthen forsvinde i et hav af andre tilbud.

produktfeed

Titler

En produkttitel er en af de mest fremtrædende dele af en annonce, og den er afgørende for Googles matchende algoritme. Det hjælper med at identificere det produkt, som du sælger. Produkttitler skal være nøjagtige for at blive vist i de mest passende søgeforespørgsler og give dig en bedre chance for, at den rigtige køber klikker på dit produkt. Optimerede titler resulterer i højere konverteringsrater og forbedrer dit ROAS.

De mest relevante oplysninger skal placeres i begyndelsen af en titel, da hele titlen ikke altid vises. Hver branche har en anden anbefalet attributrækkefølge for fuldt optimerede titler, men i de fleste tilfælde er det en god idé at placere ‘Brand’ først.

Produktkategori

Kategori-attributten hjælper Google med at identificere, om produkterne i et givet produktfeed er et godt match til en shoppers specifikke søgeforespørgsel og vise dine annoncer til den rigtige målgruppe. Google vælger, hvilke annoncer der skal vises baseret på Googles produktkategori blandt mange andre faktorer og attributter, f.eks. GTIN, titel osv. Desuden behandles forskellige produktkategorier på forskellige måder, når det kommer til annoncepolitikker og redaktionelle krav. I Google kræves nogle yderligere attributter i produktfeedet til produkter i nogle kategorier, mens i andre kategorier er disse attributter ikke obligatoriske. Derfor er det så vigtigt at tildele kategorierne rigtigt.

For at forenkle kategoriseringsprocessen tildeler Google automatisk en kategori til hvert produkt, du indsender. Dette indebærer en risiko for, at dine produkter bliver forkert kategoriseret. Derfor tillader Google forhandlere at tilsidesætte de automatisk tildelte kategorier.

Billeder

Billedet er den største og mest iøjnefaldende del af en annonce. Dets rolle er et stigende fænomen på tværs af alle online salgskanaler. De fleste kunder beslutter sig typisk for et produkt ved at se på dets attributter med følgende ordre: billede, pris, titel. Derfor spiller billeder en af de største roller i en kundes beslutning om at købe et produkt eller ej.

Billedet er også det første, shoppere kan sammenligne med konkurrenter. Dine billeder skal skille sig ud. Den gode kombination af kvalitetsbilleder og optimeret tekst resulterer i en større kampagneeffektivitet.

GTIN

Global Trade Item Number er en unik identifikator, der består af 14 cifre. Selvom GTIN teknisk set ikke længere er nødvendigt for godkendelse af dine annoncer af Google, skal du inkludere det for så mange produkter som muligt. Det er, fordi produkter med gyldige GTIN’er faktisk fungerer bedre end uden dem.

Unikke produktidentifikatorer spiller en vigtig rolle i optimering af feeds og forbedring af kampagneeffektivitet. De øger genkendeligheden af dine produkter, fordi feeds, der indeholder korrekte GTIN’er, gør produkterne synligere i Google fortegnelser. GTIN’er hjælper også produkterne med at rangere højt og krydspromoverer dine fortegnelser ved siden af lignende eller relevante produkter.

Det er vigtigt, at du ikke bruger de forkerte unikke produktidentifikatorer, ellers kan dine produkter blive afvist, og kampagnen mislykkes. Hvis dataene er korrekte i dine feeds, vil de produkter med korrekte og komplette produktidentifikatorer blive prioriteret frem for dem uden.

Produkttype

Her er en chance for at blive endnu mere specifik med, hvordan dine produkter er kategoriseret. Du er i stand til at tilføje enhver værdi, du gerne vil have, frem for at vælge fra en foruddefineret liste. En korrekt valgt produkttype hjælper dig med at segmentere dine kampagner i grupper og byde effektivt.

Custom Labels (brugerdefinerede etiketter)

Der er mange attributter, du kan bruge i dine Google Shopping-kampagner, og en af dem er attributten Custom Label.

Custom Labels giver dig mulighed for at segmentere dine produkter i henhold til dine egne kriterier og oprette specielle kampagner kun for de valgte produkter.

Google giver dig mulighed for at opdele dine kampagner baseret på attributter som produktkategori, id, brand osv. Men hvis du gerne vil segmentere dine produktgrupper med en anden attribut, kan du gøre det ved hjælp af custom labels, der f.eks. kan oprettes i et feedværktøj.

Fordelene ved optimerede feeds til Google Shopping annoncer

Feedoptimeringen er en nødvendig proces hvis du vil få succes med dine Google Ads-kampagner. Nedenfor kan du læse om, hvad du kan opnå, hvis du sørger for at samle alle mulige relevante produktoplysninger i dit feed, samt tilføje nogle ekstra værdifulde data og organisere det – nemlig, hvis du bruger et perfekt optimeret produktfeed til din shopping kampagne.

Øget relevans og synlighed

Produktfeedet er den eneste datakilde, som du leverer til Google. Hele processen med forberedelsen af dit feed handler om at finjustere det, så det fungerer på den bedste måde med Google Ads-algoritme. Når du leder efter et bestemt produkt, hvordan ved Google så præcist, hvad det skal vise dig? Mange faktorer såsom søgeord, kategorier og unikke produktidentifikatorer (f.eks. GTIN’er) tages i betragtning, når Google vælger det bedste match til en shoppers forespørgsel. Et solidt og veloptimeret feed indeholder dem alle. Derfor spiller feedoptimering en afgørende rolle i din kampagnes succes. Jo flere og mere relevante oplysningerne dit feed indeholder, desto større er chancen for, at det er nemlig dine produkter, der vil vises.

Bedre konvertering og ROI

Målet med dine kampagner er at skaffe så mange konverteringer (salg) som muligt og få det bedste afkast af din investering (ROI) som muligt. Denne idé går hånd i hånd med at øge dine annoncers relevans.

Første indtryk kan blive til en konvertering eller ødelægge dit salg. Med dine billeder af høj kvalitet og en stærk og detaljeret produkttitel vil kunderne få en god fornemmelse af dit produkt med det samme. De vil også have alle de oplysninger, de har brug for at få inden for få sekunder. Når de klikker på din annonce, har du måske allerede overbevist dem om at foretage et køb.

Overbevisende og tiltrækkende annoncer

Det er op til dig, hvor godt forberedt og detaljerede dine Google-annoncer er.

Det er muligt at have et fantastisk produkt, men hvis dine konkurrenter f.eks. overstråler dig med deres fængende titler, beskrivelser eller billeder, vil det være meget vanskeligere for dig at skaffe salget. Google Shopping kan godt anses som en overfyldt kanal, så du skal på en måde skille dig ud og overhale dine konkurrenter.

Løsningen på det kan være at bruge et godt optimeret produktfeed. Dette kan sikre, at dine annoncer vil vises oftere og mere præcist, da de vil bedre matche søgeudtrykkene.

Forbered og optimer dit produktfeed med den bedst mulige præcision, detaljer og omhu og dine Google annoncer vil på den samme måde blive vist til de mennesker, der er mest tilbøjelige til at blive dine kunder.

Besparelse af annonceudgifter

Ved at bruge et perfekt optimeret produktfeed, sørger du for, at dine Google annoncer vises til den rigtige målgruppe, og du ikke spilder for mange penge på irrelevante kliks. Dine detaljerede produktdata sikrer en større chance, ar din trafik konverterer.

Avancerede kampagneoptimeringsstrategier låst op

Som vi sagde, er en af attributterne, du kan bruge i dine Google Shopping-kampagner, Custom Labels (brugerdefinerede etiketter). Oprettelse af Custom Labels er også en stor del af feed-optimeringsprocessen. Det kan hjælpe dig med at opnå dine ønskede resultater uden at bruge for meget af dit annoncebudget!

Hvis du beslutter at bruge dem kan du segmentere dine produkter i henhold til din valgte annoncerings- og budstrategi inden for den shopping kampagne, du kører.

Du kan oprette grupper af produkter baseret på dine egne forhold. Som et godt eksempel kan du gruppere de produkter, der genererer forskellige fortjenstmargener (høj, medium, lav) eller er bedst og dårligst sælgende. Du kan differentiere mellem sæsonprodukter og dem, der sælges ofte på ethvert tidspunkt af året. Takket være custom labels kan du desuden anvende relevante budstrategier baseret på forskellige mængder eller konverteringsfrekvenser.

Du kan også diversificere dit bud på forskellige grupper af produkter eller endda oprette separate kampagner for dem. Med custom labels er det også lettere at ekskludere bestemte produkter. For eksempel vil du måske ikke annoncere for vinterudstyr om sommeren eller produkter under et bestemt prispunkt.

To måder at håndtere din feedoptimering på

Den måde du skal håndtere dit produktfeed på, afhænger af hvor mange produkter, du sælger, og hvad Googles feedrelaterede krav er.

Manuelt

Du kan opbygge dit produktfeed manuelt og indsende det selv til Google. Det vil sandsynligvis være i form af en produktfil/spreadsheet. Problemet er, at produktdata ikke er statiske. Hver gang du foretager en ændring i dit feed, skal du importere og indsende det igen og igen til Google. Det kan være meget tidskrævende, og du risikerer, at dine annoncer ikke altid er opdaterede. Det eneste tilfælde, hvor det er værd at håndtere et produktfeed manuelt, er hvis det indeholder meget få produkter.

Automatisk

Jo flere produkter dit feed indeholder, jo større bliver behovet for automatiserede produktfeeds, som konstant skal optimeres og opdateres. Feed automatisering er en form for marketing automation, som vinder større og større popularitet nu om tiden. Du kan vælge at bruge et feed optimeringsværktøj (f.eks. DataFeedWatch), som netop kan automatisere dit feed og gøre din feedhåndtering meget lettere. Du uploader bare dit feed til et sådant værktøj, som har en klar skabelon til Google og mange andre salgskanaler. På den måde får du et perfekt optimeret produktfeed, der indeholder alle obligatoriske felter, samt nogle ekstra attributter, der giver dit tilbud en speciel fordel over konkurrenterne. Og du undgår at lave fejl.

Konklusion

Uanset om du er ny i Google Shopping eller allerede har lidt erfaring med det, er der altid et godt tidspunkt til at starte at passe på dine produktfeeds. Optimerede feeds er jo kernen for enhver vellykket Google Ads-kampagne.

Med muligheden for Google gratis produktfortegnelser, bliver konkurrencen større og større. Derfor er det nu vigtigere end nogensinde for alle online forhandlere og annoncører at oprette et solidt produktfeed.

De siger go’ for os

 

Vi har hjulpet en lang række virksomheder med at bygge bro mellem deres forretning og kunder. Vi skaber relevant trafik, øger omsætningen og styrker deres digitale tilstedeværelse.

Få en gratis analyse

Lad os tage en snak

Samtaler fører til forandring og vi kan hjælpe dig med at kortlægge den rette digitale strategi, så du kan indfri dine vækstmål. Vil du gerne overhale dine konkurrenter?