Case study

Øget indsats på Google skaber vækst for garnbutik

Resultat af vores indsatser

+ 142 %

Organisk trafik

+ 35 %

Øget spend på Google Ads

+ 40 %

Øget ROAS på Google Ads

I denne case ser vi nærmere på, hvordan vores strategiske indsatser med SEO & Google Ads har været med til at skabe gode resultater for Allerup Strik.

Mindre webshop med potentiale for at vokse med en målrettet strategi

Mulighederne med digital markedsføring er endeløse, men det kræver også uanet ressourcer både i form af tid og økonomi, hvis du vil gøre det hele. Da Allerup Strik er en mindre virksomhed med en lille fysisk gårdbutik og webshop, var det vigtigt for os at få kortlagt den bedste strategi for Anne, så der både har været plads til at vokse i et fornuftigt tempo og samtidig tjene penge.

Allerup Strik sælger garn, strikkeopskrifter og alt dertilhørende, som er en branche i vækst med en målgruppe, der har et stort erkendt behov. Derfor er det altid en god idé at arbejde med markedsføring på Google, hvor der aktivt søges efter produkter, du har på hylderne. Det gør Google til en meget stærk markedsføringskanal, hvor de fleste nystartede eller mindre virksomheder ofte tænker, det er en god idé at begynde med annoncering på Facebook og Instagram. Udfordringen her kan dog være, at du skal finde målgruppen og ikke mindst skabe behovet.

Da Anne og Allerup Strik ikke tidligere havde gjort sig så forfærdelig meget i hverken SEO eller Google Ads, har der været rigtig gode muligheder for øge indsatserne og ikke mindst optimere det eksisterende setup.

Først og fremmest har vi i starten af samarbejdet dykket ned i at lave både en søgeords- og konkurrentanalyse for at afdække både markedet og potentialet for vores indsatser på Google, så vi har kunne udforme den bedst mulige strategiske plan.

Nogle af de punkter, som vi kigger ind i forhold til at udvælge fokusområder er bl.a.:

  • Søgehensigt
  • Konkurrence
  • Søgevolume
  • Indtjeningsmuligheder

Shopping og ubrugte kampagnetyper har øget både spend og ROAS

Da vi startede samarbejdet med Allerup Strik gjorde hun ikke brug af shoppingannoncering i hendes Google Ads. Det er et absolut musthave for e-commerce virksomheder, hvorfor vi hurtigt kunne skalere hendes konto. Derudover opstartede vi samarbejdet i den periode, hvor kampagneformattet Performance Max kom til. 

På kort tid formåede vi derfor at vækste Allerup Strik markant gennem Google Ads.

  • 95 % flere konverteringer med øget spend på 35 %
  • ROAS blev samtidig øget med 40 % trods højere spend

Derudover har vi ved hjælp af en DSA kampagne, løbende kunne udvide vores søgeordskampagne med gode konverterende søgeord. 

Tydelig resultater i form af øget organisk trafik og omsætning

På baggrund af de indledende søgeordsanalyser kunne vi hurtigt udforme en plan til at begynde og arbejde målrettet med forretningskritiske søgeord, som vi ved kan skabe værdi i form af både trafik og omsætning.

Udover at SEO optimere de eksisterende kategorier med indhold, title tags og meta beskrivelser gav vores analyser også anledning til at oprette nye landingssider med strikkeopskrifter, som har til formål at fange de potentielle kunder tidligt i kunderejsen og samtidig inspirere dem.

Der findes over 300 forskellige faktorer, når det kommer til SEO og det er sjældent nok blot at optimere ens egen side, hvis du ønsker topplaceringer. Særligt branchen for salg af garn er også meget konkurrencepræget, hvorfor det har været nødvendigt ligeledes at have et stort fokus på linkbuilding.

Herunder ønsker vi at fremhæve den tydelige forbindelse mellem mængden af links (referring domains) og væksten i organisk trafik.

Forestil dig, at din online autoritet, set gennem Googles øjne, ligner en popularitetskonkurrence eller måske et præsidentvalg. Målet er at indsamle så mange “stemmer” som muligt fra andre hjemmesider (links). Desto flere hjemmesider der linker til din, desto stærkere et tillidssignal sender det til Google, hvilket potentielt kan forbedre din placering i søgeresultaterne.

Dette kan sammenlignes med et traditionelt valg, hvor hver person kun har én stemme. Denne analogi er vigtig, fordi Google ser på links på en lignende måde. Derfor er vores mål altid at opnå unikke links fra et bredt spektrum af hjemmesider.

De efterfølgende grafer, som trækker på data fra det højt respekterede SEO-værktøj Ahrefs, illustrerer udviklingen for Allerup Striks domæne. Det er tydeligt, at der eksisterer en signifikant sammenhæng mellem antallet af links og en stigning i trafikken.

Kilde: Ahrefs.com og domænet allerupstrik.dk

Klar til at opnå
mærkbare
resultater?

Bliv kontaktet til en uforpligtende
snak om jeres muligheder