I denne case dykker vi ned i de forskellige strategiske tiltag og udfordringer, når det kommer til SEO og linkbuilding, der har været forbundet med at skalere Lampemesterens organiske tilstedeværelse på markederne i Danmark, Sverige, Norge og Holland.
Udfordringer: dit udgangspunkt er ikke det samme
En ting er det danske hovedmarked, hvor Lampemesteren over en lang årrække har opbygget et stærkt kendskab til deres brand og skabt en grundlæggende organiske tilstedeværelse med en kontinuerlig SEO indsats, der gør dem synlighed på tværs af mange søgeord.
Noget andet er, når de sekundære markeder skal gøres synlige og du starter ved udgangspunkt nul i Googles øjne. Her handler det i bund og grund om den domæneautoritet, som dit hovedmarked har opbygget over tid med linkbuilding og de andre markeder af gode grunde ikke har opnået endnu.
I teorien er de andre markeder en kopi af dit website og selvom siderne er korrekt oversat, har alle produkter oprettet og dermed er identisk, så betyder det ikke, at du får de samme gode placeringer, som du har på et hovedmarked.
Derfor anser vi linkbuilding som en af de vigtigste discipliner at arbejde med, hvis du gerne vil opbygge en tilstedeværelse på et nyt marked.
Resultater: sammenhæng mellem links og organisk trafik
I følgende afsnit vil vi belyse, hvor stor en sammenhæng der er imellem antallet af links (ref. domains) og den organiske trafik, som du vil kunne drive.
Din autoritet i Googles øjne skal lidt anses som værende en form for popularitetskonkurrence eller et præsidentvalg om du vil. Du skal ud at samle på så mange stemmer som muligt fra andre hjemmesider (links) og på den måde, vil Google begynde at rangere din hjemmeside højere, fordi andre viser dig tillid.
Ligesom ved et valg så tæller det ikke helt, hvis nogle prøver at stemme to gange i urnen. Den tankegang er vigtig at fastholde, fordi Google anskuer det lidt på samme måde. Derfor arbejder vi altid på at få unikke links fra unikke hjemmesider.
Nedenstående grafer er data taget fra det mest populære SEO-værktøj i verdenen og viser udviklingen af Lampemesterens domæner i de respektive markeder. Det er tydeligt, at der er en stor korrelation mellem antallet af links og udviklingen i trafik.
Danmark
Sverige
Norge
Holland