Sammenspillet og vigtigheden imellem de digitale kanaler
For Pack2 er det oplagt at være synlig flere steder online, da kunderejsen er kompleks og har mange forskellige touch points. Når vi skal lægge retningen for et samarbejde, kigger vi altid på, hvor det giver mening at ligge vores indsatser ud fra kundens udgangspunkt og ressourcer, så vi får mest muligt ud af samarbejdet.
I Pack2’s tilfælde giver det rigtig god mening at være til stede på Google, da der er et stort erkendt behov i form af søgninger på deres type produkter. Det er derfor muligt at være synlig over for sin målgruppe på det helt rigtige tidspunkt med både betalte annoncer og organiske visninger.
Google Ads og shopping med prisfølsomme produkter
Google Ads er unægtelig en af de bedste markedsføringskanaler for lang de fleste webshops, da du med Google Shopping kan vise dine produkter direkte på søgeresultatssiden. Det giver en kæmpe fordel særligt, hvis du har et godt sortiment at fremvise, men også er skarp på prisen.
Sidstnævnte er dog noget, som vi har været nødt til at tage særligt højde for, da Pack2 ikke ønsker at konkurrere på pris. For dem er det vigtigt at vokse i et mindre tempo, men hvor der er fokus på at tjene penge på de produkter, som de sælger. I stedet går de efter at levere et godt produkt med en bæredygtig profil samtidig med, at de har fokus på at skabe længevarende relationer til deres kunder med god kundeservice.
Derfor bygger vi kampagnerne ud fra en tanke omkring profit, hvor vi måler POAS og ikke blot ROAS, så vi ikke går på kompromis med afkastet af de penge, som bliver brugt til annoncering.
Helt nede på det taktiske niveau kan vi sørge for at vores shopping kampagner og deres budstrategier er drevet af de enkeltes produkters profitmargen, så vi ikke sælger produkter, hvor der ikke bliver tjent penge.
I grove træk når vi annoncere på Google Ads med Pack2, så har vi øje for:
- At fokusere på attribution og jagte top funnel trafik, hvor vi efterfølgende vinder på brand søgninger
- Anvendelse af remarketing til at jagte tidligere kunder eller personer, som har vist interesse i Pack2
- Strategisk målretning mod B2B segmentet med desktop målretning, hvor vi har god erfaring med at fleste er erhvervsdrivende fremfor private, der kommer gennem mobil trafik
SEO med fokus på at fylde landskabet mest muligt
Søgemaskineoptimering er en langsigtet kanal, der sikrer et kontinuerligt flow af trafik, som kan bearbejdes på tværs af kanaler, men som over tid også sikrer et højt afkast, hvis du er succesfuld med at implementere din strategi.
På Google Ads kan det være dyrt at byde på brede søgetermer med høj søgevolume som fx ”papkasser” og ”emballage”, da der er høj konkurrence og derudover er det oftest også en person, der ikke er særligt langt i købsprocssen. Derfor kan det være en fordel at fokusere på nogle af disse søgeord med organisk trafik, da du ikke vil skulle betale pr. klik, når du har topplaceringerne.
Når det kommer til SEO, er der tre grundlæggende elementer (og 300+ faktorer!), som vi kigger på, hvis vi skal have succes på den lange bane. Herunder:
- On-page SEO (tekstindhold, teknisk, landingssider m.fl.)
- Brugeradfærd (hastighed, søgehensigt m.fl.)
- Linkbuilding (opbygge domænets autoritet i Googles øjne)
Første nævnte har vi ikke blot kigget på at lave dybdegående indhold til kategorier, produkter og blogindlæg, men også set på, hvordan vi har kunne bruge indholdet til ultimativt at dominere på søgeresultatssiden. En ting er at ligge nummer ét, men noget andet er rent faktisk at få klikket. Der er stor kamp om opmærksomheden med Google shopping, Search annoncer, Google My Business og de andre konkurrende organiske resultater.
Derfor bruger vi Schema markup (kode) til at få udvidet visninger på Google, som illustreret herunder.
Det betyder, at vi fylder mere og dermed øger CTR (click-through-rate) af visningen.
Derudover har vi arbejdet en hel del med linkbuilding igennem årene for at styrke autoriteten af domænet. Når autoriteten af domænet øgets, så sikrer vi os større synlighed på tværs af undersider og søgeord samtidig med at vi gør det sværere for konkurrenterne at vinde placeringer tilbage.
Herunder ses en stor sammenhæng mellem antallet af nye links (referring domains) og hvilken betydning det har for den organiske trafik over tid.
Sociale medier til at genaktivere og fastholde kunder
Sociale medier er modsat Google ikke et sted, hvor der er et aktivt behov for de produkter, som du gerne vil præsentere. Du skal derimod ud at fange brugerens opmærksomhed og påvirke dem til at besøge dig og i sidste ende foretage et køb. Fordelen her er samtidig, at du har mulighed for at komme ud til nogle personer i din målgruppe, som du ellers ikke ville kunne ramme på Google.
Vi kører fire spor for Pack2. Vi indsamler relevant trafik, push (konvertering), retargeting (konvertering) og indsamler tilmeldinger til deres nyhedsbrev.
- Push-kampagner mod bl.a. look-a-like målgrupper
- Genaktivering af gamle kunder ved at ramme dem med specifikke budskaber
- Retargeting og bearbejdning af trafik fra andre kanaler
Først og fremmest gør vi brug af tilgængeligt data. Eksempel udtræk af eksisterende kunder, hvor vi opretter lookalike-målgrupper, nyhedsbrevsmodtagere og tidligere købere, der ikke har købt inden for seks måneder. Så får vi både brugt machine learning med udgangspunkt i indsamlet data, men også genaktiveret tidligere kunder, der måske ikke har handlet inden for de seneste to år.
Ligeledes tilpasser vi også content gennem funnel, og tester strategisk nyt løbende. Push og retargeting optimerer eksempelvis begge mod køb, men vi kommunikerer aldrig ens i de to spor. Vi har gennem tests lært, hvordan vi kommunikerer til potentielle købere, der ikke nødvendigvis har hørt om Pack2 – og hvordan vi genaktiverer tidligere købere, eller potentielle købere, der har interageret med webshop eller annoncerne længere oppe i funnel.
Pack2 arbejder i en konkurrencepræget branche, og hvis vi ikke arbejder strategisk med at målrette nye kunder, såvel som genaktivere allerede eksisterende kunder, ville vi ikke kunne vækste omsætningen og livstidsværdien, som vi har gjort gennem de seneste tre års samarbejde.