Insights / SEO

Bedre resultater med lokal Google annoncering

Efter at have hjulpet over 100 lokale virksomheder, har vi herunder samlet vores bedste konkrete tips til, hvordan du kan få succes med lokal markedsføring.

Blogindlæg om bedre resultater med lokal google annoncering

 Hvis man er en servicevirksomhed og ikke en webshop, er det i mange tilfælde ikke interessant at annoncere i hele landet. Her kommer jeg med nogle af mine mest effektive tips til, hvordan du får mest ud af dit annoncebudget og flere lokale leads, konverteringer, henvendelser – kært barn har mange navne.

Indholdsfortegnelse


 Afgræns dig geografisk

Hvis din butik ligger i Slagelse, er at du som håndværker ikke tager opgaver i hele Danmark, som er standardindstillingen, eller på Sjælland, giver det rigtig god mening at afgrænse dine kampagner geografisk. Hvis du anvender radius målretning, kan du vælge indtaste en specifik adresse som midtpunkt og udvide derfra. Minimum er 1 km radius. Så er du sikret kun at annoncere for personer, der befinder sig i dit afmærkede område.


Vær lokal i annoncer og søgeord

Når du afgrænser dig med en radius på f.eks. 10, 20 eller 30 km., så rammer man naturligvis flere byer end hvor din butik eller kontor er placeret. Det kunne være at det gav god mening at blive fundet, hvis potentielle kunder søger på Taglægger Ringsted, eller Taglægning Næstved. Du er formentlig åben for at tage kunder i de byer, samt mindre byer på mellemvejen.

Hvis det er tilfældet, så er det meget relevant for dig at byde på søgeordene, samt skrive søgeordet i din annoncetekst. Det skal være tydeligt, at du håndterer opgaver, som ikke kun er i Slagelse – ellers vil du aldrig blive valgt. Når man nævner søgeordet i annonceteksten – helt i overskriften – belønner Google også dit kvalitetsresultat, og du kan derfor slippe afsted med lavere klikpriser.


Optimer landingssiderne

Du behøver ikke at nøjes med kun at forklare på dine landingssider, at du kun er i Slagelse. Hvis du har søgeord som indeholder andre bynavne, som du ligeledes gerne vil nævne i annonceteksterne, så giver det god mening at tænke dine landingssider med i strategien.

Det kan øge din chance for at få henvendelsen markant, hvis du har en underside omhandlende den lokale by, som den potentielle kunde har søgt på. Du skal selvfølgelig kunne varetage opgaven, men både Google vægter din relevans højere og belønner med billigere klik (via bedre landingssideoplevelse), og din besøgende finder dig mere attraktiv.

Det kunne være at en person fra Ringsted søger på ”bedste taglægger i Ringsted”. Dette indikerer en opgave, du er meget interesseret i. Den bedste situation er her, at du: 1) kommer frem med en annonce, som tydeligt indikerer, at du både er taglægger og varetager Ringsted, 2) at du kan linke den besøgende ind på en underside, som handler om ”taglægning i ringsted”. Du behøver ikke skrive ting, der ikke passer, men det er vigtigt, at siden handler om Ringsted for både at få billigere klik, og gøre kunden mere interesseret.

Denne taktik kan man bruge på de større byer, hvor der rent faktisk er en mængde søgninger. Jeg ville ikke bruge min tid på at lave en underside til ”Taglægger i Harrested”, selvom det ligger tæt på af Slagelse. Gevinsten herfra vil formentlig være minimal ift. indsatsen. Men alt efter hvor du ligger i landet, ville jeg overveje de tætteste større byer.


Vær grundig med negative søgeord

Det man skal være meget opmærksom på, når man afgrænser sig geografisk, er at man stadig kan få irrelevant trafik via irrelevante søgninger. Hvis du byder på: +Taglægger, og dermed ønsker at blive fundet på alle søgninger i dit område, hvor ordet taglægger indgår, så er negative søgeord yderst vigtige.

Det kan sagtens være at personerne, arbejder i områder, men bor et helt andet sted. Derfor kan du risikere at betale for dyre klik på søgninger efter Taglægger København, eller Taglægger Aarhus osv.

Jeg anbefaler derfor at du laver eller finder en liste med fx danske bynavne, og lægger alle irrelevante bynavne ind som negative søgeord (i broad match), på dine kampagner.

På den måde er du ikke kun sikret, at de befinder sig i området (via geografisk afgrænsning), du sikrer dig også, at du ikke betaler en masse klikomkostninger, som ikke vil give dig klienter.


Optimér din lokale tilstedeværelse

Der findes rigtig mange muligheder med annoncering på Google, og dermed også mange faldgruber. Når det kommer til at være til stede lokalt, kan du som nævnt præge mange ting, kan give dig bedre resultater. Dog er det også muligt at blive brændt, hvis man ikke sætter sin annoncering rigtig op.

Jeg håber det dette har givet dig noget inspiration og nogle tiltag du konkret kan implementere til at forbedre dine annonceringsresultater, der kan give dig flere kunder.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker har spørgsmål, eller ønsker at tage en snak om dine muligheder for at få mest muligt ud af din online tilstedeværelse.

Brug for hjælp til SEO?

Få Marie til at hjælpe dig.

    Klar til at opnå
    mærkbare
    resultater?

    Bliv kontaktet til en uforpligtende snak om jeres muligheder.