SEO-myte 1: Kvantitet er bedre end kvalitet
”Jeg har hørt, at søgemaskineoptimering handler om at nævne sine søgeord så mange gange som muligt.” Det er en sætning, jeg har hørt mange gange gennem årene. Både fra samarbejdspartnere, men også fra mennesker, der aldrig selv har arbejdet med søgemaskineoptimering. Den muligvis største SEO-fejl, du kan begå, er det såkaldte ”keyword stuffing”. Keyword stuffing er, når du tror, at du kan overoptimere og skrive dine vigtigste søgeord så mange gange, at dit indhold ikke længere giver mening for læseren.
Google kan godt gennemskue, når din side indeholder tekst, der ikke kan læses, fordi den er overoptimeret. I SEO-mæssigt øjemed er det mindst lige så vigtigt at have relevant content af høj kvalitet, som det er at have meget content. Det er ikke nok at skrive content, der er SEO-optimeret. Dit indhold skal være informerende og relationsskabende, sådan at både Google og ikke mindst brugeren ved, hvad du står for. Det skal være tydeligt, hvad du kan tilbyde, som dine konkurrenter ikke kan.
SEO-myte 2: Nyt er altid bedre
Måske har du hørt den før. Selvom dette er endnu en SEO-myte, der er forsøgt udryddet adskillige gange, er der stadig mange, der tror, at søgemaskineoptimering handler om at opdatere sit indhold på siden så ofte som muligt. Google belønner dig ikke, fordi du hele tiden tilføjer nyt indhold på din side. At du tilføjer nyt indhold alene, vil ikke ændre på dine eksisterende placeringer.
Det kan dog have andre fordele, at du er god til at tilføje nyt indhold. Du vil fortælle Google, at din side skal indekseres ofte, fordi der hele tiden kommer noget nyt. Det kan gøre resultaterne af dit SEO-arbejde mere effektivt. Derudover vil du øge dine chancer for at blive fundet på flere søgeord, end du er blevet fundet på før. Med nyt indhold kan du altså opnå nye placeringer, men nyt indhold alene ændrer ikke på dine eksisterende placeringer.
SEO-myte 3: Off site SEO er bedre end on site SEO
Igen vil jeg nævne, at SEO er en holistisk disciplin. Og ja, der findes argumenter for, at off site SEO kan virke bedre for dine organiske placeringer end on site SEO. Men sandheden er ikke, at off site SEO altid er bedre end on site SEO.
Off site SEO og Linkbuilding kan være den mest effektive måde at øge dine placeringer for dine udvalgte søgeord på. Det kommer helt an på dit udgangspunkt. Og dit udgangspunkt er blandt andet kvaliteten af dit arbejde med on site SEO.
Den korrekt SEO-optimerede hjemmeside har en god håndfuld stærke links fra autoritære sites, som linker ind til en teknisk stærk landingsside med relevant og informativt indhold om det givne produkt eller ydelse.
Så ja, off site SEO kan give dig bedre resultater, hvis du allerede har et fundament i form af on site SEO. Nægter du at arbejde med on site SEO, kan det blive svært at opnå den samme effektivitet med dine resultater som ellers.
SEO-myte 4: Nofollow links har ingen værdi
”Hold dig væk fra linkkataloger og debatfora! Det er sketchy og spild af tid.” Dette citat har du nok hørt før, men nu er det tid til at slå en streg over det.
Det er sandt, at links fra linkkataloger, debatfora og andre gratis links ikke giver nær så meget linkværdi som et dofollow link. Det skyldes, at et typisk link fra et forum eller et linkkatalog vil være et nofollow link. Når et link er et nofollow link, vil Googles robotter ikke crawle linket til din side. Det er også sandt, at du ikke kan bygge en stærk linkprofil udelukkende på nofollow links. Og ja, det er også sandt, at ét dofollow link fra et stærkt domæne giver dig mere værdi end 10 nofollow links fra irrelevante sider. Men du skal netop heller ikke gå efter de irrelevante nofollow links. Kunsten er at gøre det enkelte nofollow link relevant for både dig og den side, du bygger linket på.
Så nej, det er ikke sketchy at bygge et nofollow link, hvis det er et relevant link, og hvis du gør indholdet i dit indlæg relevant for brugerne på den givne side. Og det er bestemt heller ikke spild af tid at bygge et nofollow link, hvis det er for at skabe en naturlig linkprofil. Et nofollow link har altså mere værdi for din side, end du tror. For et nofollow link er med til at skabe et holistisk troværdigt billede af din linkprofil i Googles øjemed.
SEO-myte 5: Meta keywords og meta beskrivelser har stor betydning for søgeordenes rangering
For forståelsens skyld vil jeg først lige afdække, hvad jeg mener med meta keywords og meta beskrivelser. Hvis du allerede har styr på den del, kan du springe de næste 10-15 linjer af dette blogindlæg over.
Meta keywords er et meta tag, der før i tiden blev brugt på et websites produktsider mm. til at fortælle Google, hvad landingssiden indeholder. Et keyword meta tag kunne for eksempel se ud således i din kildekode:
<meta name=”keywords” content=”flyrejser til spanien, billige flyrejser, billige flybilletter, flyrejser billigt, billige flyrejser til spanien”>.
Du kunne tilføje alverdens relevante (og irrelevante) søgeord i din keyword meta tag, og så ville Google rangere din side efter blandt andet disse søgeord. Sådan er det ikke i dag. Faktisk er det godt og vel 10 år siden, Google meldte ud, at de bruger dette keyword meta tag til… absolut ingenting. Alligevel er der stadig mange, der bruger oceaner af tid på at indtaste samtlige af de søgeord, der indgår i deres SEO-strategi, som keywords meta tags. Det er spild af tid, og på samme tid er det en gave til dine konkurrenter, som får et nemt og hurtigt overblik over de søgeord, du gerne vil rangere på.
Din meta beskrivelse er den tekst, som bliver vist under dit title tag i søgeresultaterne.