Insights / All

Klatr til tops i søgemaskinerne med SEO pyramiden

Bliv klogere på hvad SEO pyramiden er, og lær om de vigtigste begreber til at opnå bedre placeringer på søgemaskiner såsom Google.

SEO pyramide

Stiller du nogensinde spørgsmålstegn ved, hvorfor din hjemmeside ikke får den opmærksomhed, den fortjener? At opnå en stærk online tilstedeværelse kræver mere end bare smukke designs og gode produkter. Hemmeligheden ligger i en velstruktureret tilgang til at optimere din SEO, og det kan du komme i gang med ved hjælp af SEO pyramiden.

Indholdsfortegnelse


Hvad er SEO pyramiden?

SEO pyramiden er en skabelon, en model og en billedlig fremstilling af de forskellige niveauer eller trin, der udgør en effektiv søgemaskineoptimeringsstrategi. De forskellige trin danner tilsammen en pyramide, der hjælper med at forklare, hvordan de forskellige aspekter af SEO arbejder sammen for at skabe en solid og vellykket tilstedeværelse på internettet.

Med SEO pyramiden i ryggen kan du arbejde struktureret på alle de vitale elementer af en vindende søgemaskineoptimeringsstrategi. Fra teknisk optimering til linkbygning og alt derimellem kan SEO pyramiden sikre, at din hjemmeside bliver set af de rigtige øjne på det rette tidspunkt. Samtidig kan den gode indsats med SEO også give dine hjemmeside mere værdi og autoritet overfor søgemaskinerne.

Nysgerrig på andre SEO-optimeringstiltag?

Læs også vores blogindlæg om ALT tekster

Alt, du skal vide om SEO pyramiden

Niveauerne i SEO pyramiden repræsenterer forskellige aspekter af søgemaskineoptimering, som arbejder sammen for at skabe en effektiv og helstøbt strategi. Den skal dog læses nedefra, så det nederste niveau udgør ikke kun det første skridt men også fundamentet. Dette er altså et solidt sted at starte, hvorfra du kan arbejde dig opad. Det er vigtigt at armere dig med tålmodighed dog, når du arbejder og implementerer SEO, ligegyldigt om det er med hjælp fra SEO pyramiden eller ej. For din indsats kan ikke altid ses med det samme, da tid er nødvendigt, før der vil være en forskel at se på det organiske plan.

Ikke desto mindre får du her en 101-guide til SEO pyramidens punkter, og hvordan du kan bruge den til at fremme din SEO indsats:

Seo pyramide

3: Det stabile fundament: Teknisk optimering af din side

Forestil dig, at din hjemmeside er som et hus. Før du begynder at male væggene eller dekorere rummene, skal fundamentet være solidt. Det samme gælder for SEO pyramidens struktur. Før du kan begynde at fokusere på indholdet og de eksterne faktorer, skal du sikre dig, at din hjemmeside er i topform. Det tager SEO pyramiden højde for, hvor du skal starte med det tekniske element.

Det handler om:

Det vigtige her er at gøre din hjemmeside letlæselig og nem at navigere for både besøgende og søgemaskiner. Det kan f.eks. betyde, at du sikrer, at din kodning er organiseret og fejlfri. Det kan også være, der er behov for optimering af billeder og videoer, så de indlæses hurtigt og ikke bremser oplevelsen for besøgende. Ligeledes skal du sørge for de mere basale ting, som f.eks. at indholdet er mobilvenligt, ligesom f.eks. URL-strukturer skal være korrekte og sigende. Hvis du f.eks. sælger oste, skal en URL se sådan ud: “www.dinwebsite.dk/oste“.

Hvorfor er det vigtigt?

Og hvorfor er alt dette så vigtigt i SEO pyramiden? Hvis søgemaskiner som Google ikke kan forstå eller navigere på din hjemmeside, vil de have svært ved at placere den højt i deres resultater. Det er som at have et fantastisk hus, men hvis det er gemt bag en labyrint, vil folk aldrig finde det. Så ved at skabe et solidt teknisk fundament, som SEO pyramidens første punkt lyder på, sikrer du, at søgemaskinerne nemt kan “se” din side og lede folk til dig.

Seo pyramide

2: Dekorationerne i dit online hjem: Content is king

Næste skridt i SEO pyramiden er det indre af dit hus – hvor du tilføjer smukke møbler og dekorative elementer for at skabe en indbydende atmosfære. På samme måde handler dette trin i SEO pyramiden om at fylde din hjemmeside med værdifuldt indhold, der tiltrækker og engagerer besøgende samt viser søgemaskiner, hvad din side handler om.

Det handler om:

I denne del af SEO pyramiden skal du have fat i skrivemuserne og få tastaturet til at gløde, for her fokuserer vi på at skabe kvalitetsindhold, der leverer værdi til dine besøgende. Dette kan være alt fra informative artikler og blogindlæg til videoer og billeder. Samtidig skal du bruge beskrivende metatekster, der er små snippets, som giver en forsmag på dit indhold, så søgemaskiner forstår, hvad det handler om.

Hvis din hjemmeside f.eks. handler om at tilbyde oste fra Italien, er det vigtigt at inkludere de nøgleord, som folk ville bruge, når de søger efter italienske oste. Dette hjælper søgemaskiner med at matche din side med relevante søgninger. I tvivl om, hvordan du går til det?

I tvivl om, hvordan du går til det? Læs mere i vores blogindlæg om søgeordsanalyser HER.

Hvorfor er det vigtigt?

Indholdet er ikke kun det, der tiltrækker besøgende, men også dét, der holder dem længere tid på din side. Samtidig hjælper dit velskrevne content søgemaskinerne med at afgøre, om din side er relevant for brugernes søgninger. Ved at skabe værdifuldt indhold signalerer du også, at din hjemmeside er en troværdig kilde til information i dit område.

Seo pyramide

1: Broen til autoritet: Linkbuilding

Sidste punkt i SEO pyramiden, for vi er nået til, hvordan din hjemmeside interagerer med sin omverden. Dette step i SEO pyramiden kan nok bedst ses som broer, der forbinder dit hus med andre vigtige steder i byen, for det handler om at opbygge forbindelser fra din hjemmeside til andre respekterede steder på internettet. Disse forbindelser, også kendt som links, viser søgemaskinerne, at din side er troværdig og værd at anbefale.

Det handler om:

Her i SEO pyramiden handler det om at skabe kvalitetsforbindelser fra andre hjemmesider til din egen. Dette er desværre ofte en opgave, der kan kategoriseres som rugbrødsarbejde, hvor du simpelthen ikke har andre muligheder end blot at spørge f.eks. kunder, samarbejdspartnere eller lignende, om de vil linke til dig. Eksisterende online omtaler, hvor andre hjemmesider citerer dit indhold, kan også bruges, og du kan med fordel række ud til disse og spørge, om de vil linke til dig også. Andre muligheder i denne del af SEO pyramiden er at indgå i branchekataloger eller udveksle gæsteblogindlæg,

Hvorfor er det vigtigt?

Jo flere links af kvalitet, din hjemmeside har pegende på sig, desto lettere er det for folk at finde dig. Samtidig ser søgemaskinerne på disse links som anbefalinger – hvis mange troværdige steder linker til din side, må det betyde, at du har værdifuldt indhold og er en respektabel kilde. Derfor vil dette punkt af SEO pyramiden kun forbedre din online placering.

Seo pyramide

Alliér dig med et ordentligt SEO bureau

Når du skal i gang med at lægge en online strategi og gøre brug af SEO pyramiden, kan det godt være en overvældende affære. Hvor skal man starte, hvor skal man ende, og hvordan bringer man reelt SEO pyramiden ind i netop DIT marketingsmix?

Alt dette kan du få hjælp til, hvis du allierer dig med et professionelt marketingsbureau.

Skal vi hjælpe dig med din SEO strategi?

Lad Christine hjælpe dig

    Klar til at opnå
    mærkbare
    resultater?

    Bliv kontaktet til en uforpligtende snak om jeres muligheder.

      Hvad vil du gerne kontaktes angående?