E-A-T staves nu med dobbelt E
En af de seneste opdateringer, Google har lavet i 2022 er, at tilføje et ekstra bogstav til deres famøse E-A-T “guideline”, som de fleste SEO-folk burde være bekendt med i dag.
Det ekstra bogstav er et “E”, som står for erfaring (experience) og dermed staves det nu fremover E-E-A-T.
Denne opdatering sætter to tykke streger under, hvor vigtigt det er for Google at favorisere det bedste content og sortere dårligt/spam content fra.
Det tilføjede “E” tilføjer en ny dimension til Googles forventninger, og at du har erfaring med det, du skriver om. Det kan enten være, at du selv har prøvet dit produkt, eller at du selv har besøgt den lokation, du beskriver.
Ved at videregive informationer, som du kun kan få gennem erfaringer, højner du automatisk kvalitet af dit content. Det giver potentielt læseren de værdifulde fakta, som de leder efter, hvilket præcis er Googles mål.
Som Google selv siger, så er der nogle situationer hvor dét, der er mest værdifuldt for dig som bruger, er at læse content, der er produceret af en, som har førstehånds- og livserfaring med det aktuelle emne.
E-E-A-T har været den altoverskyggende guideline for SEO det seneste års tid, og med denne “opdatering” kan du være ret sikker på, at den vil forblive det i 2023 også.
Content kan (stadig) ikke stå alene
I al snakken om godt og dårligt content, AI-genereret eller ej, skal du stadig huske på at content ikke kan stå alene.
Selv med Googles store fokus på at hæve standarden for content, kan det stadig ikke stå alene.
Content er stadig kun én ud af mange faktorer, Google kigger på, når de skal rangere dig i søgeresultatet – Det er vigtigt at huske på.
Med andre ord kan en perfekt konstrueret topic cluster ikke give dig en topplacering, hvis din side f.eks. er langsom eller mangler autoritet sammenlignet med dine konkurrenter.
Dermed også sagt, at hvis du har fulgt vores topic cluster guide, og selv skrevet gennemarbejdet content, men stadig ikke er kommet til tops, skal du til at kigge på de andre vigtige SEO-elementer.