TikTok annoncering

Det er nyt. Det er trendy. Og det er vokset helt eksplosivt. TikTok er på rekordtid blevet et af de største og mest populære medier med mere end 800 millioner brugere, der swiper gennem dansevideoer og pranks. Og dét alene gør mediet oplagt for dig som digital marketeer. Hvis du endnu ikke har fokus på TikTok annoncering, bør du have det.

200+

Virksomheder hjulpet

Eksplosiv og intens reach i vente med TikTok annoncering

Hvis du endnu ikke har fokus på TikTok annoncering, bør du have det.

Men hvorfor, tænker du måske. Her har du grundene til, hvorfor TikTok annoncering helt klart bør være en del af din contentplan.

Mange af de nedenstående forhold skyldes, at TikTok annoncering stadig er en ny spiller på marketingsbanen, så der er masser af potentiale for at sætte værdifulde og konverterende kampagner op.

  • TikTok er én af de mest populære sociale medier
  • Du er, hvor din målgruppe er, og det giver et stærkere billede af jeres online tilstedeværelse
  • Generelt har TikTok højere ROAS end andre sociale medier
  • På TikTok er der billigere CPC-priser og få konkurrenter

Rundt om TikTok – hvilket content du skal bruge til TikTok annoncering 

Hvordan skal din TikTok annoncering så sammenstrikkes? Først er det afgørende at opridse, hvad TikTok er og kan. Det var i 2016, at TikTok første gang kom på markedet, selvom det var reserveret til den kinesiske app-store til at starte med. Året efter blev det introduceret på den internationale scene. Også kendt som Music.ly, TikTok er en videodelingsplatform, der har opnået kæmpe udbredelse på ultrakort tid. 

Her er, hvad du yderligere skal vide om TikToks format, før du begynder med TikTok annoncering:

Korte, upolerede fullscreen-videoer 

TikTok er et videomedie, hvor man kan uploade op til 30 sekunders video, der fylder hele skærmfladen, når brugerne swiper igennem. Når du skal tilrettelægge din egen TikTok annoncering skal du derfor have for øje, hvordan du bedst udnytter den fulde opmærksomhed. Selvom du skal skabe iøjnefaldende content, der er visuelt stærkt, må det dog ikke være for poleret. En del af kendetegnene ved TikTok – som du også bør efterligne, når du laver TikTok annoncering – er den mere rå og uredigerede stil, der ligner, at den er filmet på farten.  

Vælg lyd med omhu 

TikToks er ikke ment til at blive set uden lyd. Derimod er mange af mediets challenges og trends ofte båret af særlig musik, trending lydspor eller lignende. Det kan være en fordel løbende at holde øje med TikTok-trends, så du ved, hvad der interesserer brugerne og hvilke tracks og tendenser, der går viralt. Du kan jo lige så godt ride med på en bølge, andre har startet. 

Skab indhold til de unge 

TikTok er det absolut hurtigst voksende medie på internationalt plan, hvor det over ganske få år fik overvældende popularitet. Men også under lokale himmelstrøg har over 200.000 danskere en TikTok-profil. Der er altså tale om et stort potentielt marked for din kommende TikTok annoncering. Det er dog mest relevant for dig med et brand, der henvender sig til unge mennesker. 60% af TikToks brugere er nemlig under 24 år. 

Annoncecenter og opbygning minder om andre sociale medier 

TikTok annoncering er ikke meget anderledes, end hvad du sikkert kender fra f.eks. Facebook. Annoncecenteret her vil derfor være ganske intuitivt for dig at bruge, hvis du har lavet annoncer på andre sociale medier. Ligesom dem skal du nemlig vælge kampagnetype, målsætning og kan desuden målrette din TikTok annoncering efter din målgruppes interesser, adfærd, sprog, lokation, alder m.m. 

Auktionsbetaling pr. eksponering 

Når du betaler for TikTok annoncering, opgøres regnskabet på baggrund af eksponeringerne fremfor antallet af klik. Annoncesystemet er desuden baseret på et auktionslignende format, hvor du konkurrerer med andre annoncører om at købe særlige annoncepladser. Dette handler ikke kun om størrelsen på pengepungen, men også kvaliteten af indhold, de forskellige bydere har.  

Auktionsbetalingen for din TikTok annoncering er grupperet efter det segment, du ønsker at nå. Så du byder imod andre med samme målgruppe, og det er kun vinderen, der vil få deres kampagne ud på skærmen hos den ønskede gruppe. Prisen på TikTok annoncering er derfor også meget varierende fra branche til branche og afhænger af, hvor stor konkurrencen er blandt annoncørerne. 

 


Disse forskellige formater er der for TikTok annoncering 

Selvom TikTok annoncering følger den samme videoskabelon, er der forskellige muligheder for, hvordan den bliver eksponeret og fremvist til din målgruppe. Dette tydeliggøres i nedenstående variationer af annonceformater: 

In-Feed Ads 

Du kender måske formatet fra Instagram Stories, for det er ikke langt fra. In-Feed Ads er en form for TikTok annoncering, hvor kampagnen vises i ’For You’-sektionen, der er dén, som mange brugere udforsker anbefalet indhold igennem. Her bliver din annonce mixet og blandet ind mellem andet video-content. Denne slags annonce kan vare max 60 sekunder, og din målgruppe har mulighed for både at like, kommentere og dele den, som hvis det havde være enhver anden slags post.  

TopView 

Det ligger lidt i navnet. TopView er den slags TikTok annoncering, der ligger øverst i feedet og altså bliver præsenteret for brugeren indenfor få sekunder, efter de har logget ind. I udseende og format ligner den meget In-Feed Ads, så det afgørende ved denne type er altså, at din målgruppe ikke skal scrolle særlig langt for at støde på dig og dit brand. 

Branded Hashtag 

TikTok er yderst drevet af challenges. Og her er muligheden for at skabe din egen. Med brandede hashtags skaber du en særlig trend, som du associerer med dit brand, så det vil blive husket og give genklang, når din målgruppe genskaber det. Her er det naturligvis også afgørende, at du har lagt ekstra kærlighed i dit content, så det rent faktisk er noget, som dit community har lyst til at engagere sig i, kopiere og dele på deres egen profil. Denne type af TikTok annoncering kommer frem på Discover-siderne, som dine brugere kan opdage og lære dig at kende igennem. 

Branded effects 

En sidste type TikTok annoncering, du måske også kender fra Snapchat hedder her Branded effects. Her er der tale om en særlig type filtre, du kan skabe med relation til dit brand. Det er ikke som sådan en reklame, men nærmere en invitation for din målgruppe at hoppe med på en kreativ bølge, hvor de har mulighed for selv at bruge dine filtre i deres egne videoer. Sådan en slags TikTok annoncering er især god til at udvide awareness til dit produkt og brand, ligesom den er en mere subtil måde at skabe kendskab på. Dog er den også afhængig af et aktivt community, da din målgruppe ellers kun vil se filteret, når de opretter videoer. 

Bliv kontaktet af Aske

Bliv ringet op af vores Client Manager, Aske, til en
uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

    Vi har hjulpet
    200+
    virksomheder
    med at vækste
    deres forretning

    Klar til at opnå
    mærkbare
    resultater?

    Bliv kontaktet til en uforpligtende
    snak om jeres muligheder