Annoncering på Pinterest

Med sine mere end 400 millioner brugere på verdensplan og knap en million danske brugere bliver Pinterest efterhånden opfattet som et stjernefrø blandt sociale medier. Antallet af danske brugere stiger hver dag, og allerede nu findes der et væld af muligheder for annoncering på Pinterest.

200+

Virksomheder

Derfor skal du overveje annoncering på Pinterest

Selvom der efterhånden findes et hav af forskellige sociale medier, og du måske i forvejen har sat din lid til Facebook annoncering eller LinkedIn annoncering, så kan det næsten altid betale sig at spille på flere heste, når det kommer til markedsføring på sociale medier.
Det interessante ved de mange forskellige sociale medier er nemlig, at de alle bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige formål. Du kan ramme din målgruppe via LinkedIn annoncering, når de er i et professionelt mindset. Du kan ramme dem i deres hverdag med din Facebook og Instagram annoncering, og du kan ramme dem med din Pinterest annoncering, når de er i et kreativt mindset, hvor de vil være særligt modtagelige over for den inspiration, du kan give dem. Holistisk markedsføring handler dermed ikke kun om at skabe den komplette kønsoplevelse på tværs af dine digitale kanaler i et større perspektiv, men også mere specifikt på tværs af din markedsføring på sociale medier.

Vurdér om Pinterest annoncering passer til din forretning

Når du vælger at kaste dig ud i Pinterest annoncering, vil du henvende dig til brugere, der aktivt søger efter visuel inspiration til et specifikt emne. Du henvender dig ligeledes til brugere, der keder sig og leder efter et medie til tidsfordriv, men hvor de samtidig ikke får en følelse af, at de har spildt deres tid. Mest af alt er der tale om et medie, hvor det er brugerens intention at opdage nye muligheder og drømme. Det handler om at finde og skabe nye idéer og dét at skabe et fællesskab med andre kreative mennesker.

Der er tale om et socialt medie, som i allerhøjeste grad er baseret på billeder, og hvor de enkelte brugere kan oprette deres egne opslagstavler, de kan dele med andre. På disse opslagstavler kan brugerne gemme de pins (billeder), de finder mest visuelt inspirerende eller brugbare i specifik sammenhæng. Når du giver dig i kast med annoncering på Pinterest, vil dit publikum altså have høje forventninger til det visuelle udtryk.

Det er (indtil videre) ikke alle brancher, hvor Pinterest annoncering er lige relevant. Annoncering på Pinterest bliver på nuværende tidspunkt mest brugt inden for brancher, som er relateret til mode, personlig pleje, gastronomi og boligindretning, da det udadtil er disse brancher, der byder på flest muligheder for at skabe visuel inspiration. Det er dog kun din egen fortolkning og dine egne holdninger, der sætter grænser for, hvordan du kan bruge Pinterest annoncering.

 

Vurdér om du kan nå ud til din målgruppe via Pinterest annoncering

Med en kontinuerligt stigende brugerbase skal du passe på med at afskrive muligheden for at ramme din målgruppe med Pinterest annoncering i Danmark. Emnepaletten blandt delte pins og opslagstavler udvides nemlig hele tiden, hvilket også er et tegn på, at der kommer flere og flere segmenter til. Så selvom Pinterest annoncering i dag vurderes til kun at have potentiale til at henvende sig til meget specifikke målgrupper, er det ikke ensbetydende med, at det vil se sådan ud i morgen.

På nuværende tidspunkt er der et klart overtal af kvinder på platformen, men vi ser allerede nu en tendens til en stigende brugerbase af mænd. Fortsætter denne tendens, vil vi alt andet lige også begynde at se nyt indhold på platformen, og emnepaletten vil udvides endnu mere.

 

Hvordan kan Pinterest annoncering skabe brand awareness?

Din annoncering på Pinterest kan vise sig at være et særdeles værdifuldt touchpoint i den enkelte kunderejse. En af de største forcer ved Pinterest annoncering er, at mediet i høj grad bruges til at opdage nye brands via flotte og inspirerende billeder og video. Med Pinterest annoncering får du mulighed for at udnytte mange forskellige annonceformater, der netop kan bruges i forbindelse med at skabe brand awareness. Men det kommer vi tilbage til.

 

Hvorfor er Pinterest annoncering interessant?

Pinterest har over 450 millioner brugere, der er på udkig efter inspiration og idéer til køb, hvilket betyder, at annoncer rammer en målgruppe, der allerede er interesseret i at købe og udforske nye produkter.

Egner dine ydelser til at blive præsenteret med en visuel identitet, og er du et potentiale i at ramme din målgruppe via Pinterest annoncering, så er der flere argumenter for, at annoncering på Pinterest vil være en særdeles profitabel kanal for din forretning.

Social Media Today har lavet flere undersøgelser, der viser de mest aktuelle trends inden for Pinterest annoncering. Mest fremtrædende er først og fremmest den kontinuerligt stigende brugerbase og stigende interesse hos både brugere og virksomheder. Derudover viser nogle af disse undersøgelser, at omtrent 90 % af de ugentligt aktive brugere bruger platformen til at foretage købsbeslutninger. Dermed er det ikke helt forkert at antage, at du med Pinterest annoncering har mulighed for at skabe konverteringer ud fra ganske få touchpoints.

Resultaterne for disse undersøgelser burde egentlig ikke være så overraskende. Med annoncering på Pinterest vil du nemlig nå ud til et publikum, der aktivt søger efter visuel inspiration, nyder at lave lister og elsker at skabe overblik. Det sociale medie bruges altså i høj grad til at kreere moodboards, og sandsynligheden for at disse moodboards via Pinterest annoncering vil ende med en konvertering vil altså alt andet lige være større, end du måske havde forventet.

 


Dine eksponeringsmuligheder med Pinterest annoncering

Med annoncering på Pinterest har du blandt andet mulighed for at kontrollere, hvor dine annoncer skal placeres. Som udgangspunkt anbefales det, at du lader mediets algoritmer afgøre, hvornår de skal placeres hvor, hvorfor din annonceplacering som standardfunktion vil være indstillet til ”Alle placeringer”. På den måde lader du algoritmerne gøre deres arbejde, så du alt andet lige kan få mest ud af din Pinterest annoncering.

Du har dog også mulighed for at begrænse dine eksponeringsmuligheder til brugerens startfeed og som relaterede pins via eksponeringskategorien ”Gennemse”.

Du kan også begrænse dine eksponering med din Pinterest annoncering via kategorien ”Søg”. Her vil dine sponsorerede pins fremgå af søgeresultaterne og som relaterede pins. Undersøgelser viser, at platformens brugere bruger mest tid på søgninger, hvorfor mange virksomheder oplever flest eksponeringer via søgefunktionen i deres Pinterest annoncering.

Uanset om du lader algoritmerne afgøre dine eksponeringer med din Pinterest annoncering, eller om du går all in på én kategori, er det vigtigt, at du løbende optimerer og evaluerer leveringen af dine annoncer. Med eksponeringskategorien ”Søg” kan du for eksempel optimere dine keywords, så dine annoncer vises ved de mest optimale søgeforespørgsler. I din Ads Manager konto kan du hente søgetermsrapporter, og ud fra disse rapporter kan du gøre dig klogere på effekten af dine annoncer, så du løbende kan tilpasse og optimere dine keywords. Det anbefales på det kraftigste, at du trækker disse søgetermsrapporter løbende, når du arbejder med Pinterest annoncering, så du bruger dine annoncekroner mere hensigtsmæssigt.

 


Disse annonceformater kan du bruge i din Pinterest annoncering

Der findes flere forskellige annonceformater, du kan bruge i din annoncering på Pinterest, og hvilket format du skal vælge, afhænger først og fremmest af din kampagnemålsætning. Din kampagnemålsætning afspejler, hvor du ønsker at ramme din målgruppe på deres individuelle kunderejse, samt hvad du vil påvirke dem til at gøre ud fra din annonce. Du skal naturligvis sørge for, at dit annonceformat efterlever den overordnede kampagnemålsætning, og ligeledes at selve annonceindholdet har potentiale til at skabe den handling, du gerne vil fremprovokere.

Når du giver dig i kast med Pinterest annoncering, er det en god idé at sætte sig ind i fordelene og ulemperne ved de forskellige annonceformater. Og inden for annoncering på Pinterest findes der følgende annonceformater: Sponsorerede pins, sponsorerede videopins, sponsorerede app-pins og karruselannoncer.

 

Sponsorerede pins

Sponsorerede pins er det helt grundlæggende annonceformat inden for Pinterest annoncering. Med et sponsoreret pin promoverer du ganske enkelt et billede med en tilhørende tekst. De fleste sponsorerede pins er naturligvis produktrelateret, men hvilke billeder, du vælger at promovere via pins, bør først og fremmest afhænge af din overordnede kampagnemålsætning. Alt efter hvor avanceret dit produkt er, kan du vælge at bruge dine sponsorerede pins til at skabe en visuel historie, der skaber awareness og interesse for dit brand. Er du en etableret spiller på markedet, vil det være oplagt at bruge dine sponsorerede pins til for eksempel at skabe opmærksomhed omkring nye produkter.

De sponsorerede pins i din Pinterest annoncering vil blive eksponeret på en fremtrædende plads ved relevante søgeforespørgsler og/eller i startfeedet hos de brugere, du har valgt at målrette mod. Det vil naturligvis fremgå af dit pin, at det er sponsoreret, men i modsætning til organiske pins, kan du kontrollere, hvorvidt dit sponsorerede pin skal navigere brugeren hen til din hjemmeside, eller til et board med andre inspirerende billeder fra dig.

Når du skal arbejde med sponsorerede pins i din Pinterest annoncering, er det først og fremmest vigtigt, at du så vidt muligt sikrer, at dit pin vil efterleve den overordnede kampagnemålsætning. Derudover er det en god idé, at du lader dig inspirere af dine konkurrenter og ligeledes andre brancher, da det visuelle udtryk er det absolut afgørende element for annoncens resultater. Med andre ord kan og vil du få svært ved at få succes med din Pinterest annoncering, hvis ikke du lægger en ekstra energi i at skabe visuelle historier og eksklusive produktbilleder, der skiller sig ud fra mængden.

 

Sponsorerede videopins

I et startfeed, der kun består af visuelt indhold og på et socialt medie, der har til formål at inspirere brugeren via farver og nytænkende grafiske elementer, kan det være svært at skabe annoncer, der skiller sig ud fra mængden. Pinterest annoncering handler i høj grad om at være kreativ, fordi du netop henvender dig til et kreativt publikum. Hvis du vil have succes med Pinterest annoncering, kræver det, at du er i stand til at fortælle din historie ved at give den en visuel identitet.

Og derfor er sponsorerede videopins et foretrukket annonceformat for rigtig mange virksomheder, der arbejder med annoncering på Pinterest.

Med sponsorerede videopins i din Pinterest annoncering får du ganske enkelt mere taletid. Du udvider din mulighed for at fortælle dit budskab via billeder. For med sponsorerede videopins får du mulighed for at vise mange flere billeder på kort tid.

Sponsorerede videopins skiller sig ud i brugerens startfeed og vil have bedre forudsætninger for at skabe den ønskede opmærksomhed hos brugeren.

Der findes flere forskellige formater, du kan vælge imellem, når du skal i gang med videopins i din Pinterest annoncering. Det anbefales, at du bruger video i formaterne 1:1 (kvadratisk) eller 2:3 (højformat), da størstedelen af brugerne anvender mediet på mobile enheder. Er din kampagne en bevidsthedskampagne, kan du desuden vælge, om din videopin skal være med standardbrede eller med maksimal bredde. Her er det alt andet lige altid en fordel at vælge maksimal bredde, da denne vil fylde det meste af feedet på brugerens mobiltelefon.

Du kan bruge sponsorerede videopins i din Pinterest annoncering til alle dine kampagnemålsætninger, uanset om der er tale om bevidsthed, overvejelse eller konverteringer. Endnu en gang handler det ganske enkelt om, hvordan du vælger at skræddersy dit indhold til den enkelte kampagnemålsætning. Skal du for eksempel bruge videopins i din Pinterest annoncering til at skabe awareness eller interesse for dit brand, vil det være oplagt at promovere indhold, der fortæller din historie og/eller din Value Proposition. Skal du derimod bruge videopins i din Pinterest annoncering til at skabe konverteringer, vil det som udgangspunkt være oplagt at promovere indhold, der har fokus på dine produkter og deres egenskaber.

Uanset om du bruger videopins i din Pinterest annoncering til det ene eller andet formål, er det vigtigt at huske på, at der ikke er én generisk opskrift på, hvilken type indhold der fungerer bedst til hvilke formål. Der findes masser af best pratices inden for de forskellige brancher, men selvom det altid er en god idé at lade sig inspirere af sine konkurrenter, så skal du ikke stole blindt på, at deres metoder vil være de mest optimale for din forretning. Har du for eksempel skabt et innovativt eller unikt produkt, der ”sælger sig selv”, kan det vise sig at være nok at have fokus på produktets egenskaber alene, også når din overordnede kampagnemålsætning er at skabe brand awareness gennem din Pinterest annoncering. Derfor er det naturligvis vigtigt, at du løbende tester nye muligheder og idéer af, og at du kontinuerligt evaluerer og optimerer dine videoannoncer såvel som alle andre annoncetyper i din Pinterest annoncering.

 

Sponsorerede app-pins

Er det en essentiel målsætning for dig at få flere bruger i din målgruppe til at installere din app, så kan du også bruge Pinterest annoncering til at opnå denne målsætning. Som sagt bruger langt størstedelen det kreative medie på mobile enheder, hvilket gør det til en oplagt mulighed for dig at promovere din app via annoncering på Pinterest.

Sponsorerede app-pins er et annonceformat, der udgør en alternativ konkurrence til de klassiske appbutikker. Fordelen ved at promovere din app via Pinterest annoncering er, at din målgruppe vil have lettere ved at opdage, at din app faktisk opfylder deres behov. Derudover får de mulighed for at downloade app’en uden at forlade interfacet, hvilket øger din sandsynlighed for en konvertering.

 

Karusselannoncer

Karruselannoncer er for rigtig mange virksomheder lige så attraktive inden for Pinterest annoncering, som de er inden for annoncering på andre sociale medier.

En karruselannonce, når vi taler om annoncering på Pinterest, er en sponsoreret pin med flere billeder. Karruseller har enormt mange kvaliteter, og alt efter hvordan du bruger dem, kan du skabe unikt indhold, der skiller sig ud fra mængden. Karusseller åbner nemlig op for et væld af muligheder for sjove grafiske detaljer, der især vil egne sig til Pinterest annoncering.

Karruselannoncer er oplagte til at præsentere flere produkter inden for samme produktkategori, ét produkts forskellige egenskaber eller til at fortælle dit brands historie i kapitler.

Med karruselannoncer kan du vise op til fem forskellige billeder af dit produkt eller dit brand.

 


Kom godt i gang med Pinterest annoncering

Når du har dannet dig et overblik over dine mange muligheder inden for Pinterest annoncering, er der nogle grundlæggende, men meget vigtige forberedelser, du bør få styr på, inden du kaster dig ud i at eksekvere på alle dine kreative ideer.

 

De grundlæggende forberedelser

Hvis du skal have mest ud af din annoncering på Pinterest, have mulighed for at evaluere og optimere dine kampagner undervejs og ikke mindst tildele værdi til din Pinterest annoncering som kanal, er det altafgørende, at du kan spore de hændelser, der er vigtige for din forretning, på dit website. Det er altafgørende, at du kan spore brugerens handlinger, efter de har klikket på din annonce, og det er altafgørende, at du også kan målrette dem, der tidligere har besøgt din side, med annoncer skræddersyet specielt til dem.

I takt med at Pinterest annoncering er blevet mere og mere eftertragtet, er det nu også blevet muligt at opsætte konverteringssporing på dine kampagner, og det skal du naturligvis sørge for at udnytte. Men det kræver også en smule forberedelse fra din side. Det kræver først og fremmest, at du opsætter en basiskode og en hændelseskode.

 

Opsæt din basiskode

Din basiskode er den primære kode inden for Pinterest annoncering, du skal sørge for at installere på dit website. Det er denne kode, der gør det muligt at opbygge målgrupper ud fra dine websidebesøgende, og derudover er basiskoden nødvendig, før din hændelseskode vil fungere. Du opretter din basiskode i din Ads Manager konto under Annoncer —> Konverteringer. Det kodestykke, der genereres, skal du indsætte i header’en på din hjemmeside eller fx via Google Tag Manager.

 

Opsæt din hændelseskode

Så snart du har indsat basiskoden på dit website, kan du begynde at opsætte sporing på de hændelser, der er vigtige for din forretning, og som er kendetegnende for din succes med din Pinterest annoncering. I din Ads Manager konto vælger du selv, hvad det er for nogle attributter, du ønsker at spore. Dernæst generes der endnu et kodestykke, som du eksempelvis kan installere på din kvitteringsside.

For at tilsikre, at din konverteringssporing er opsat korrekt, kan du med fordel downloade Chrome-udvidelsen Pinterest Tag Helper, der også fortæller dig, om din hændelseskode sporer de rette hændelsesdata.

 

Målsætninger

Når din konverteringssporing er på plads, og du har sikret dig, at den sporer de rigtige hændelser, kan du så småt begynde at komme rigtigt i gang med din annoncering på Pinterest.

Men som vi har været inde på tidligere, er det vigtigt, at du har en klar strategi og ikke mindst målsætning, så du ikke ender med at famle i blinde.

Som nævnt findes der flere muligheder for at udvælge kampagnemålsætninger i din Pinterest annoncering, og de kampagnemålsætninger du vælger, skal gerne have til formål at efterleve din overordnede marketingsstrategi.

  • De overordnede kampagnemålsætninger inden for Pinterest annoncering er følgende:
  • Bevidsthedskampagner (Build Awareness)
  • Overvejelseskampagner (Drive consideration)
  • Konverteringskampagner (Get conversions)

Under Bevidsthedskampagner kan du ydermere vælge mellem Brand Awareness og Videovisninger.

Under Overvejselseskampagner kan du ydermere vælge mellem Trafik og App-installationer.

Under konverteringskampagner vil formålet være konverteringer.

Når du skal vælge og definere din overordnede kampagnemålsætning, vil du også byde og blive opkrævet ud fra denne målsætning. Derfor er det naturligvis vigtigt, at du overvejer nøje, hvad din målsætning skal være, samt at din annoncer tilpasses det overordnede kampagnemål, så de på bedst mulig vis kan levere den ønskede værdi.

 

Målgrupper

Ligesom med annoncering på sociale medier helt generelt, kan du med Pinterest annoncering med den rette fremgangsmåde målrette dine annoncer særdeles specifikt. Men du kan også risikere at træde forkert, hvis du ikke er kritisk undervejs i din målgruppeopbygning.

Der findes flere forskellige målretningsmuligheder inden for Pinterest annoncering, og det er ikke helt uden grund, at nogle af dem siges at virke bedre end andre. Men endnu engang kommer det helt an på din case og ikke mindst dit datamæssige udgangspunkt, og hvad der virker for dine konkurrenter, er ikke nødvendigvis den bedste løsning for dig.

 

Grundlæggende findes der fem typer målgrupper inden for Pinterest annoncering:

Brede målgrupper, gæstemålgrupper, målgrupper ud fra kundelister, kopimålgrupper og engagementsmålgrupper.

 

Brede målgrupper

Med brede målgrupper skal du først og fremmest tage stilling til fem overordnede målretningskriterier, som skal danne den overordnede ramme for målgruppen.

Du skal tage stilling til, om du vil sætte kriterier op for køn, alder, placering (geografi), sprog og de enheder, der anvendes. Altså meget brede kriterier, der ikke nødvendigvis behøver at indskrænke din målgruppe ret meget eller overhovedet.

Derudover har du inden for målgruppetypen, Brede målgrupper, også mulighed for at kombinere disse overordnede kriterier med interesser. Indskrænk for eksempel din målgruppe ved at udvælge dem, der interesserer sig for mode, indretning eller kunst.

Du skal dog tage disse interesser med et gran salt og passe på med at tage dem bogstaveligt, da de i høj grad kan bære præg af bias. At målrette ud fra interesser er generelt en farezone inden for markedsføring på sociale medier, men i den grad også inden for Pinterest annoncering. Du kan for eksempel risikere at nå ud til brugere, der i realiteten ikke interesserer sig for kunst, men som har vist interesse for et pin, der hører under kategorien ’Kunst’ – alene fordi brugeren blev fanget af det visuelle udtryk eller fandt dette pin brugbart i en anden sammenhæng. Denne erfaring behøver dog ikke at afskrække dig fra interessemålretning i al almindelighed – det er blot vigtigt, at du forholder dig kritisk.

Som alternativ eller supplement til din interessemålretning kan du også nå ud til din målgruppe via Keywords. Her taler vi om muligheden for at målrette dine annoncer, så de leveres til dem, der aktivt har søgt efter emner, der kunne være relevante for din forretning. Denne målretningsmulighed vil alt andet lige bære præg af mindre bias end interessemålretning, fordi du ved, at brugerne aktivt vil have efterspurgt dette produkt eller emne. Du kan gøre din målretning via Keywords endnu mere specifik ved at tilføje flere søgetermer samt ekskludere søgetermer, som du ikke ønsker, at din annonce skal vises ved. Det er altså at ligesom at arbejde med søgeord og ikke mindst negative søgeord i en light-version.

 

Gæstemålgrupper

Gæstemålgrupper er remarketing inden for annoncering på Pinterest. Når du målretter mod gæstemålgrupper, vil du med din Pinterest annoncering nå ud til dem, der har besøgt din hjemmesiden inden for en given tidsramme.

Du kan målrette ud fra besøgende på specifikke landingssider og ud fra de hændelser, der er forekommet. Du har mulighed for at målrette mod de brugere, der har forladt kurven uden at foretage deres køb, og du har mulighed for at opsætte avancerede remarketing flows alt efter, hvor langt dine brugere er i deres individuelle købsrejse.

Med gæstemålgrupper er der ofte ikke ret lang vej til en konvertering, hvorfor denne målgruppe typisk gør sig godt i konverteringskampagner. Gæstemålgrupper er derfor ofte også en særdeles profitabel målgruppe inden for Pinterest annoncering, og jo mere du skræddersyr dine annoncer til den individuelle kunderejse, des bedre resultater vil du alt andet lige også opnå.

 

Målgrupper ud fra kundelister

Som vi kom ind på under de brede målgrupper, skal du regne med, at disse målgrupper kan og vil bære præg af en vis grad af bias. Sådan behøver det ikke at være med målgrupper ud fra kundelister. I hvert fald ikke hvis du har et skarpt og værdifuldt datagrundlag. Et datagrundlag i form af en CSV-fil.

Ligesom på Facebook og LinkedIn har du nu også mulighed for at målrette dine annoncer ud fra kundelister i din Pinterest annoncering. Det giver dig mulighed for at nå ud til din målgruppe ud fra de data, du for eksempel har indsamlet i din e-mail marketing eller fra tidligere og eksisterende kunder. Du skal blot have in mente, at du i din Pinterest annoncering (indtil videre) kun kan tilføje en CSV-fil med én kolonne. Og så skal du selvfølgelig sørge for at være GDPR compliant.

 

Kopimålgrupper

Måske kender du dem fra Facebook og LinkedIn. Måske kalder du dem Look-a-Like Audiences. Kært barn har mange navne. Men pointen er, at du også inden for Pinterest annoncering har mulighed for at arbejde med kopimålgrupper.

Der findes enormt mange best practices, der netop har gjort brug af kopimålgrupper og dermed opnået særdeles specifikke, relevante og ikke mindst værdifulde målgrupper. Der findes liigeledes masser af muligheder for at opbygge disse kopimålgrupper, for eksempel ud fra tidligere besøgende på dit website eller kundelister. Succeskriteriet er egentlig meget enkelt. Des større og skarpere datagrundlag, des mere specifik kopimålgruppe.

 

Engagementsmålgrupper

Når du har været i gang med Pinterest annoncering i et stykke tid, kan du ikke kun udnytte de erfaringer og den læring du opnår til at optimere dine annoncer, dit budget og dine fremtidige kampagnemålsætninger. Du kan ganske enkelt også bruge resultaterne fra din Pinterest annoncering til at generere nye målgrupper til din fremtidige annoncering på Pinterest.

Med engagementsmålgrupper kan du nemlig blandt andet tage udgangspunkt i dine egne pins og for eksempel målrette de brugere, der har interageret med disse pins eller set en vis procentdel af din video. Du kan altså bruge denne mulighed til at lære dit publikum endnu bedre at kende og ikke mindst give dem mere af det, de gerne vil have.

 


Pinterest annoncering i en digital strategi

Måske virker det som en uoverskuelig opgave at komme i gang med Pinterest annoncering, når du i forvejen har så mange andre opgaver hængende over hovedet. Men arbejder du i forvejen med markedsføring på sociale medier, og kender du måske allerede til nogle af teknikkerne ved markedsføring på Facebook og/eller LinkedIn, så er der altså ikke ret lang vej til at blive klogere på Pinterest annoncering.

Om Pinterest annoncering bør være en prioriteret kanal i din digitale markedsføringsstrategi, eller om du bør allokere flere ressourcer til andre kanaler, findes der ikke en endegyldig opskrift på. Det afhænger først og fremmest af din branche, dit produkt og dit udgangspunkt. Hos Plutonic Media har vi mange års erfaring i digital strategi, og vi er eksperter i Pinterest annoncering såvel som det at rådgive virksomheder inden for alle typer af brancher i, hvilke kanaler der bør prioriteres til hvilke formål. Allerede nu ser vi et stort potentiale for Pinterest annoncering for rigtig mange forskellige virksomheder, og efterspørgslen på Pinterest annoncering som markedsføringskanal bliver hele tiden større.

Bliv kontaktet af Aske

Bliv ringet op af vores Client Manager, Aske, til en
uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

    Vi har hjulpet
    200+
    virksomheder
    med at vækste
    deres forretning

    Klar til at opnå
    mærkbare
    resultater?

    Bliv kontaktet til en uforpligtende
    snak om jeres muligheder

      Hvad vil du gerne kontaktes angående?